Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Øykt, f.
      1) Stund, Arbeidsstund, Tiden imellem to Maaltider; altsaa en Tid af tre eller fire Timer og omtrent en Fjerdedeel af Dagen. Mest alm. Økt og Ykt (y’); ellers Øykt, Hard. Sæt. Hall., og afvigende Øft og Oft, i Trondh. Stift. G.N. eykt; Sv. Dial. ökt.
      2) Tiden ved Klokken 3 eller 4 efter Middag, en Hvile- og Spisetid midt imellem Middag og Aften (s. Øyktarbite). Mandal, Nedenæs. I Østerd. med Formen Oft (o’). G.N. eykt. I Indherred (Snaasen og fl.) deles en Sommerdag, med Hensyn til Køernes Græsning, i to “Ofter”, nemlig Forsoft (= Morgonbeite) og Kveldsoft (= Kveldsbeite). I Nordland siges ogsaa tildeels “Forøkt” om Formiddagen, og “Ette-økt” om Dagens sidste Halvdeel. I de vestenfjeldske Egne deles derimod hver Halvdeel af Dagen i to Øykter, saa at det i alt bliver fire, nemlig Morgon-, Middags-, Nons- og Kvelds-øykt.