Øyk, m. (Fl. Øykjer), Øg, Dyr af Hesteart; Hingst eller Hoppe. Saaledes mest alm., uden Forskjel paa Kjøn eller Alder. Paa nogle Steder betegner derimod Øyk en Hoppe, hvorom see Øykja. G.N. eykr: Lastdyr; Sv. ök: Arbeidshest. – I Sammensætning oftest med Formen Øykje, saaledes Øykjebeite, n. Græsning for Heste. Øykjebyte, n. Hestebytte. Øykjefar, n. el. Øykjefet, n. Spor efter Heste. Øykjefoder (-foer), n. Hestefoder; ogsaa: Vinterfoder for en Hest. Øykjemagt, f. Hestekraft. Øykjeskap, n. Hesteskikkelse. Øykjeslag, n.
  1) Hesterace.
  2) Hestespor (Østl.). Øykjeverde, n. Værdie for en Hest; Pengesum som man kan kjøbe en Hest for. (Nogle St. “Øykjevyre”, for -vyrde; s. Verde). – Sjeldnere med Formen “s” som: Øyksemne, et Føl. Øyksmat, m. Foder-Portion for en Hest. (Sdm.). Øykstrug, det samme som Hestetruga. (Voss).