Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Vald, n.
      1) Magt, Raadighed, Herredømme. Hava Vald yver nokot. Hava nokot i sitt Vald. (Mere alm. i den afledede Form Velde). G.N. vald.
      2) Vold, Overlast. Taka med Valde. (Gammel Dativ). Tel. (Landst. 158, 163). Mere alm. i en nyere Form: Vold, f. (Sv. våld).
      3) Grund, Marker som høre til en Gaard, eller egentlig: den Strækning som En har at raade over (T. Gebiet). Paa vaart Vald: paa vor Grund, inden vore Grændser. Trondh. og Nord.