uvita (i’), v.n. (ar), besvime, falde i Afmagt; egentl. tabe Bevidstheden. Temmelig alm. (dog sjeldnere i Nordl. og paa Østl.). Nogle St. ovita (i’), ovete; ved Trondhjem ovaataa. Afvig. i Hard. umvita (jf. Isl. öngvit).