Uvit (i’), n. 1, Besvimelse, Afmagt; egentlig: bevidstløs Tilstand (s. Vit). Liggja i Uvit: ligge bevidstløs, besvimet. Falla i Uvit, s. uvita. Nogle St. Ovit og Oveet. G.N. úvit. Jf. Umegd.