Utburd (u’), m. Spøgelse, Gjenfærd (som efter Folkesagnet opholder sig ved en Vei og forfølger Folk med Skrig og Støi). Berg. Trondh. Nordl. (Utburr, Utbor). G.N. útburdr, egentl. Barn som var udbaaret eller udlagt for at døe; senere om Børn som døde uden Daab og bleve begravne udenfor Kirkegaarden.