upp (u’), adv. op. G.N. upp; Ang. upp, Ght. uf. Brugt i mangfoldige Forbindelser og saaledes ogsaa i flere Betydninger.
  1) opad fra Grunden, til et høiere Punkt. Ganga, stiga, koma upp. Taka, lyfta, draga upp. Sjaa upp o.s.v.
  2) høiere mod Vind eller Strøm; fremad mod en vis Tilbagetrykning. (Jf. høg og Høgd). Sigla upp um Neset. Ganga upp fyre Holmen. Ro seg upp (efter en Afdrivning). Ogsaa ellers om Retningen til et Sted som kaldes eller ansees for høiere. Lenger upp i Kyrkja (ↄ: mod Choret). Jf. upp med Veggen (ↄ: nærmest inde ved Væggen).
  3) op til en staaende eller opret Stilling. Risa, el. standa upp. Reisa, el. setja upp (sætte paa Enden). Jf. leggja, løda, byggja upp.
  4) frem, for Lyset, til Syne. Det kom upp: det kom for Dagen, det blev bekjendt. Grava, leita, søkja, spyrja, finna upp nokot.
  5) til en aaben, opløst eller splittet Stilling. Lata upp: oplukke. Læsa upp. Løysa, riva, spretta, skjera, brjota upp. Faa upp ein Knut: faae den opløst. Jf. uppe og open.
  6) udad, til større Vidde eller Omfang. Laupa upp (hovne). Frjosa, kjøva, svella, trutna upp. Blaasa upp (opblæse). Sjoda upp (voxe ved Sydning).
  7) sammen til en Hob; i en vis Række eller Orden. Dunga upp (opdynge). Setja upp (opstille). Leggja, stella, rada upp. Rekna, mæla, telja, lesa, ropa upp. Jf. upp-atter.
  8) til en høiere Grad, længere frem, til større Værd osv. Koma seg upp (svinge sig op). Ala, fostra, læra, temja upp. Reida, varma, turka upp. Driva Prisen upp o.s.v.
  9) Til Ende, heelt ud, saa at intet er tilbage. Hava pløgt, skoret, bart, eller malet upp. (Jf. av). Eta, drikka, øyda upp. Brenna, bræda, tæra upp. Jf. turkast, braadna, tidna upp. – I Sammensætning med en Præposition bruges ogsaa “upp” for uppe, altsaa om en Væren paa et høiere Punkt, f. Ex. upp-med (oppe ved); uppfyre (oppe foran); upp-i (oppe i), o.s.v. Naar den følgende Præposition begynder med en Vokal, bliver Ordet “upp” tildeels utydeligt i Talen, idet man kun hører “p” og ikke “u”, saaledes: “paa” for upp-aa, “pi” for “upp-i”, “pum” for upp-um, “punder” for uppunder, “pyve(r)” for upp-yver. – Af andre Forbindelser mærkes her: Upp etter, ↄ: opad, noget længere op. Upp-til, adv. opad. Upp og ned fyre: for Fode, alt tilhobe, uden Undtagelse. (B. Stift). Standa beint upp og ned: staae lodret. Snu upp ned paa (ein Ting): endevende, omstøde. – I Sammenstilling med et Particip faar Ordet en stærk Betoning, f. Ex. upp-blaasen, -brend, -demd -førd, -hengd, -komen, -lyft, -mælt, -reidd, -slegen, -stroken, -teken osv.