una (u’), v.n. (er, de), befinde sig vel paa et Sted, være tilfreds, ikke længes efter nogen Omskiftelse. Sogn, Rbg. Tel. og fl. (I Tel. mest udtalt one). Han uner ikkje her hjaa oss. Eg unde ikkje lenge der. (Oftere unte). G.N. una (jf. Goth. vunan: være glad). Hertil Une og uneleg.