um, præp. og adv. om osv. Lyder egentlig: umm (u’), nogle St. omm; oprindelig umb. G.N. um, umb; Ang. umb, ymb; Ght. umbi. Brugt i forskjellig Stilling og Betydning; saaledes: A, som præp. med Akkusativ,
  1) omkring, rundt om, i en Kreds om; f. Ex. Gripa um Skaftet. Ganga rundt um Huset. Ro um Holmen. (Ofte forbundet med “kring”: i Kring um, eller kring um). Hertil ogsaa: sveipa um-seg, grava um seg, slaa um seg osv. Jf. vera um seg: være om sig, være virksom eller paapasselig, gjøre sig Flid for noget.
  2) hen over (en vis Vidde), omkring i (el. paa), inden Grændserne af. Ganga rundt um Golvet. Reka rundt um Fjorden. Fara vidt um Landet. Senda Bod um Bygderna.
  3) i Løbet af, paa (en vis Tid). Um Vaaren, Sumaren, Hausten. Um Kvelden, Morgonen, Dagen. (Jf. med). Her mærkes den Afvigelse, at naar disse Ord staae i Fleertal, kunne de ogsaa sættes i Dativ; saaledes i Nordre Berg. “um Kveldaa” (Kveldom), “um Mennaa” (Morgnom), “um Dogaa” (o’), og fl. (Ogsaa i G.N.). Afvig. i Betydning: Her um Dagen, ↄ: for nogle Dage siden. Jf. Ein Gong um Dagen, um Vika, um Aaret. (Hedder mere alm. “fyre Dagen”, o.s.v.). Tvo um Gongen (= i Gongen). Nokot um Senn (= i Senn).
  4) forbi, ud over (et vist Punkt). Baaten kom ut um Neset: ud forbi Næsset. Det naadde upp um Kneet. Han sprang att-um Veggen. Burt um Fjorden: til den anden Side af Fjorden. Han gjekk fram um oss: han gik forbi os, kom foran os. (Alm. og meget brugl.). Saaledes ogsaa: efter (en vis Tid), efter Forløbet af; f. Ex. um ei Stund; um aatte Dagar; um eit Aar her-etter osv.
  5) over, forbi, ad Veien over (et Sted). Dei hadde gjenget um Mo (ↄ: den Vei som gaar over Gaarden Mo). Me toko Vegen um Hovland osv. (Søndenfjelds).
  6) igjennem, ind eller ud af (en Aabning). Fuglen flaug inn um Gluggen. Ganga ut um Porten. Det gjeng inn um det eine Øyrat og ut um det andre. Det gaus um Munn og Naser (f. Ex. paa En som har været nær ved at drukne).
  7) om, angaaende, betræffende (egentl. i Omkredsen af). Tala, spyrja, bidja um ein Ting. Tøva, trætta, strida um nokot. Det gjeld um det. Det stod um Livet (s. standa). Lidt afvigende: tykkja, synast, finnast um; støyta um nokot osv. Eg er ikkje um det: jeg ønsker det ikke, har ikke Lyst dertil. (Tel. Sdm. Trondh.). D’er vandt um det: det er vanskeligt at faae det, der er Mangel paa den Ting. D’er litet um honom: det er lidet bevendt med ham. D’er litet um det, el. d’er ikkje myket um det: det er kun ubetydeligt.
  8) om, medsøgende til, el. deeltagende i. Dei er mange um Arven, um Embættet, um Arbeidet. D’er tie Hender um det. Dei er tvo um Baaten, ↄ: to som have een Baad sammen. I Lighed hermed siges ogsaa: Han er aaleine um det, ↄ: han har det for sig selv; der er ingen som hjælper ham.
  9) i Færd med, i Værk med. Dei var tvau Aar um det: de behøvede to Aar dertil. Han er ikkje lenge um det: han gjør det snart. Sjeldnere uden Objekt. Han var um aa venda: han stod i Begreb med at vende. (Søndre Berg.). – B, som adv.
  10) omkring, rundt, i en omløbende Bevægelse. Fara vidt um; flakka um i Landet osv. Jf. sjaa seg um; høyra seg um (= høyra um seg).
  11) tilbage, tilside, eller i anden Retning. Snu, venda, brøyta um. Ganga um til Nords osv.
  12) i anden Orden, paa en ny Maade. Leggja um (omlægge); flytja, setja, skjota um. Skapa seg um: forvandle sig. Gjera um-atter: gjøre om igjen. (Oftere: upp-atter). Jf. Umbyte, Umskifte, Umskot. – En feilagtig Brug (som tildeels høres i Byerne) er det at sige “um” om en Stilling uden Bevægelse, f. Ex. “staa bak-um” (= attanfyre, bak ved); “sita fram-um” (= framfyre, eller framanfyre).