Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Tyre (y’), n. fedt Træ, Fyrreved som indeholder Harpix eller Tjærestof. (Beslægtet med Tjøra). Mandal, Rbg. Tel. Østl. med Tjøra). Mandal, Rbg. Tel. Østl. (Andre St. Spike-tre). Ogsaa i en anden Form: Tyrve (y’), n. Tjæreved, Fyrrerod hvoraf man udbrænder Tjære. Shl. (Kvindherred). G.N. tyri og tyrvi. Sv. tyre (Rietz 769). – Hertil Tyrebrand, m. Tyrelaag, f. eller Tyrerot, f. en Stamme eller Rod som indeholder Tjæreved.