Tvora (o’), f. en liden Rørestang med en Kreds af afstumpede Kviste omkring Enden; brugt ved Madlavning og sædvanlig saaledes dannet at den kan omhvirvles imellem Hænderne. Alm. men tildeels afvig. Tvoru (o’), Tel., Tvuru, Hall., Turu, Østl. Guldalen; Toro, Namd. (Formen “Tvære” findes ogsaa anført som norsk, men synes her at være fremmed). Isl. þvara (acc. þvöru); Sv. Dial tvara, tvöru, tvåra osv. Jf. Tverel og T. Quirl.