tryggja, v.a. (er, de),
  1) betrygge, sikkre. Lidet brugl. saasom i Forbind. hyggja og tryggja, ↄ: vogte med Flid. (Trondh.). G.N. tryggja: gjøre sikker. Skal tildeels ogsaa hedde trygda (ar).
  2) ansee som sikker. Tryggja seg: troe sig sikker (= tru seg); ogsaa: slaae sig til Ro. Hertil ogsaa tryggjast: blive tryggere, have mindre Frygt. B. Stift, Tel. og fl.