tolug (o’), adj. taalig; i Særdeleshed:
  1) haardfør, som taaler megen Smerte eller Mangel uden at klage.
  2) langmodig, som ikke let bliver opirret).
  3) varig, udholdende, som ikke let forslides. Hedder ogsaa tolig (tolig’e), B. Stift, og ellers tolaug (taalau), Trondh. Isl. þoligr, þolugr. Sv. tålig.