tegja (e’), v.n. (tegjer, tagde, tagt), tie, afholde sig fra at tale; ogsaa: afholde sig fra at knurre, klynke, skrige o.s.v., om Dyr og Mennesker. Infin. lyder forskjelligt: te’ja el. tea (Tel. Hall.), teia, teie (B. Stift og fl.); tiga (Sogn), tigja el. tia (Jæf. og f l.), tie, el. ti (Nordl. og fl .). I Lighed hermed Præs. te’jer, teie; eller tigjer (tie). Imperf. forkortet tag, Nordl., ellers alm. tagde, langtonet ligesom Supin. tagt. G.N. þegja (þegir, þagdi, þagat). Imperativ skulde vel helst hedde teg, Fl. tegje; dog høres mest alm. “tig” og “ti”, nogle Steder “tei”, Nhl. og fl .; paa Sdm. “ti”, men i Fl. “teie”. (G.N. þegi). – Ordet stilles ofte reflexivt, f. Ex. tegja seg; eg tagde meg,; tegje dykker no osv. – Tegja paa nokot: fortie noget, ikke tale derom. Jf. tagall, tagga, tagna, Togn, tegta.