Svein, m.
  1) Ungkarl, ugift Mandsperson. Sfj. (tildeels udtalt Svenn). G.N. sveinn. Ellers alm. med Begreb af Kydskhed (puer castus). Jf. Møy.
  2) en Tjener; især Hyrdedreng (= Gjætar). Ork. I Gbr. Busvein.
  3) Haandværkssvend; En som har udlært. Ellers ogsaa med Begreb af en eller anden Bestilling; f. Ex. Fylgjesvein, Brudsvein, Kjellarsvein og fl.