svarva, v.a. og n. (ar),
  1) dreie, gjøre Dreier-Arbeide. Temmelig alm. især i de sydlige Egne. Afvig. svorve (o’), Sæt. (Sv. svarfva).
  2) surre, omvinde med Traad; beklæde Tougværk mod Slid. Sdm. Nordl.
  3) v.n. fare omkring, svinge, gaae i en Bue eller Cirkel. Svarva i Kring, Ryf. Vald. og fl. G.N. svarfast. Jf. sverva.