Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Stuv, m.
      1) Stamme, Bullen i et Træ fra Roden til Kronen (= Stomn, Legg). Mest alm. i de sydlige Egne. Nogle St. Stu.
      2) Stub, Rodstykke af et fældet Træ. Jf. Stubbe. G.N. stúfr: Stump.
      3) Stuv, Rulle, en sammenrullet Væv. Jf. Sv. stuf.
      4) Stjert paa en Fugl (= Styv, Styl). Ork.
      5) en Klodrian, Tølper. Tel. Jf. Staur og Styving.