Stuv, m.
1) Stamme, Bullen i et Træ fra Roden til Kronen (= Stomn, Legg). Mest alm. i de sydlige Egne. Nogle St. Stu.
2) Stub, Rodstykke af et fældet Træ. Jf. Stubbe. G.N. stúfr: Stump.
3) Stuv, Rulle, en sammenrullet Væv. Jf. Sv. stuf.
4) Stjert paa en Fugl (= Styv, Styl). Ork.
5) en Klodrian, Tølper. Tel. Jf. Staur og Styving.