Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Stubbe, m.
      1) en Stump, et lidet el. kort Stykke. Alm. Nogle St. Stubb. G.N. stubbi.
      2) Stub, Stamme, den tilbagestaaende Deel af et fældet Træ. Trondh. (Sv. stubbe). Jf. Stuv, Stumme, Stomn. Nogle Steder ogsaa om Stub af Straa eller Græs.