Stong, f. (Fl. Stenger),
  1) Stang, lang og tynd Træstamme. Mest alm. Staang; i Hall. Støng. (Fleertal udtalt Stæng’er, Stæng’a, Stæng’e). G.N. stöng, pl. stengr.
  2) en Maalestang, sædvanlig paa sex Alen. Jf. Stengel.
  3) Skinne, smal Plade (= Spong). Trondh., ogsaa i Vald. Jf. stanga og stengja.