N
orsk
O
rdbog
(
1873
) av
I
var
A
asen
Solrev
(e’), m. Døsighed eller Dovenskab af Solvarme. (En spøgende Benævnelse, idet Varmen betegnes som en lurende Ræv). Berg. Tel. Hall. “Eg er rædd, at Solrøven tæk oss”.