Sol (oo), f.
  1) Sol; Lysklode. G.N. sól.
  2) Solskin. Sitja i Soli, ↄ: paa et Sted, hvor Solen skinner. Jf. Avsøla, Baksøla, Forsøla.
  3) Solens Gang. Laag Sol: det at Solen staar lavt. Jf. med Soli (= rettsøles), og: mote Soli (= rangsøles). Sova til Solanne (i Vald. “te Soland”), ↄ: til Solens Opgang. (Dette “Solanne” er egentl. en Genitivform; G.N. sólar, sólarinnar).