Snjo, m. Snee, faldende Sneeflokker; ogsaa et Sneelag paa Jorden. Brugt i forskjellig Form: Snjo (Snioo), Voss, Hard. Shl. Tel., Snjor (eller Snjor’e), Sæt. Tel., Snor, Tel. (Tinn), Sjo (Hitterdal); Snjov, Snjog, Sjog, Gbr., Snjøv (ø’), Sdm., Snjø, Hall. Vald. og fl., Snø, Østl. og fl., Sny, Nordl. ogsaa i Østerd. (Trysil). G.N. snjó’r, snjá’r, snæ’r. (Gen. snjóvar). Ang. snáv, Ght. snéo, Goth. snaivs. Jf. Sv. snö, i Dial. snio, snjö, sniv, sny. Formen Snjor i Sætersd. vedbliver ogsaa om en Endelse tillægges; saaledes: Snjoren, og: i Snjore (Dativ); ligesaa: snjorutt, adj.