Skjold, m.
  1) Skjold; Vaabenskjold. Tildeels vaklende i Kjøn (m. og n.). G.N. skjöldr (skjaldar). Omlyden bortfalden (s. Skjelde, Landst. 649). Jf. Skjeldtile.
  2) en Plade til Dækkelse; f. Ex. paa Laas. (Laasskjold).
  3) Skygge paa en Hue. Num.