Skil (i’), f.
  1) Skjel, Billighed, rigtig Deling. Gjera Ret og Skil. Lata alle faa ei Skil, ↄ: en og samme Ret, el. lige meget.
  2) Fyldest, fuld Erstatning. Det gjerer god Skil fyre Pengarne: det er sine Penge værdt. Han gjorde Skil fyre Løni: han fortjente sin Løn. Lyder mest alm. Skjel (e’), men er egentlig samme Ord som forrige og udgaaet fra G.N. skil, n. pl.