sin, pron. poss. sin, sig tilhørende. I Bøiningen ligt min og din, altsaa: sin (sinn), m. si, f. sitt (i’), n. og sine, pl. Saaledes ogsaa i Dativ: sinom, m. sinne, f. sino, n. sinom, pl., dog ere disse Former ikke i nogen almindelig Brug, da de paa mange Steder enten bortfalde eller ogsaa falde sammen i een Form: sinom (sino el. sinaa). Ordet bruges ofte substantivisk, især i Neutrum (ligesom mitt og ditt); f. Ex. Faa sitt fram: faae sin Villie frem. Faa atter sitt: faae sit eget tilbage. Leggja sitt til: lægge sin Deel til. Hava nog med sino: med sin Deel. Sjeldnere i Fleertal. Han likjest sinom: han ligner sin Slægt. Koma i Lag med sinom: med sine Jævnlige. (Paa Sdm. “kome sinaa vid”). I Forholdet til Subjektets Kjøn eller Tal gjælder her ingen Forskjel, og Ordet bruges altsaa lige fuldt, om Subjektet er Fleertal; for Ex. Dei kravde Arven sin; dei hava fenget Løni si, el. Pengarne sine. En Afvigelse fra den almindeligste Brug finder Sted i Trondhjems Stift, idet “sin” ofte indtræder i en Bisætning, uagtet det gaar tilbage paa Hovedsætningens Subjekt, f. Ex. “Han trudde, at Baaten sin var for liten”, eller “Ho visste, kvar Mannen sin var”. (Jf. seg). En Afvigelse fra den sædvanlige reflexive Brug findes meget udbredt i de vestlige og nordlige Egne, nemlig, at “sin” tilføies som Genitivsmærke til et Substantiv og lyder som om det var sammensat med dette, f. Ex. “Grannen-sitt”, ↄ: Naboens. Saaledes: D’er Aalmugen sin Eigedom (Almuens Eiendom). Paa Broderen si Hand (p. Broderens Vegne). Fyre Sønerne si Skuld. Med Foreldri sitt Samtykke osv. (Noget lignende bruges ogsaa i Dagligtalen i Tydsk, s. Weigand 2, 677). Enkelte andre afvigelser have mindre at betyde, da de kun forekomme af og til; f. Ex. “Det var Guten sin”, ↄ: en Karl for sig selv. (Østl.). “Vera sin eigen”, s. eigen. Forskjelligt herfra er “sin imillom”, s. seg.