Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    sildra, v.n. (ar),
      1) risle, rinde sagte. Temmelig alm. Egentl. sillra; s. silla. Hedder ogsaa sirla, Hard. og sisla, Hall. (Jf. sikla).
      2) give en Lyd som en sagte rindende Bæk. Tel. Saaledes om Musik eller Toner: sildrande, ↄ: dirrende, vibrerende.