segja (e’), v.a. (segjer, sagde, sagt), at sige. Infin. udtalt: segja, se-ja (Rbg. Tel.), sea (Hall.), seia, seie (mere alm.); ellers ogsaa: sigja, sie, si’ (Østl. og Trondh.). Præsens i Lighed hermed: segjer, seier, seie, sie; i Fleertal ligt Inf. – Imperf. mest alm. sa’, el. sae; ellers: sade (Sdm. Nfj.) og sagde (Nhl. sjelden). Derimod hedder Supinum overalt: sagt, og Particip sagd. Imperativ: seg (e’), nogle St. sei og si; Fleertal: segje (seie, sie). G.N. segja (segir, sagdi, sagt); Sv. säga, säja (Imp. sade). Jf. Nt. seggen, T. sagen. – Betydning:
  1) sige, yttre med Ord; fortælle. Eg heve sagt honom det. Seg meg kvat du synest. Dei segja, at han skal koma.
  2) fremsige, udtale. Segja eit Ord; segja Takk; segja Namnet sitt; segja Ærendi si, osv.
  3) erklære; dømme. Segja seg fri. Han hadde sagt seg god til det (el. fyre det). Segja upp: opsige. Segja fraa seg: frasige sig. Her mærkes Udtrykket: det segjer Nei, el. det segjer Stopp, om en hindrende Omstændighed.
  4) anmærke, anke, udsætte paa noget. Me hava inkje til aa segja paa honom. D’er ikkje aa segja endaa: det er ikke stort at klage paa endda. Det var ikkje segja, det inkje vardt verre: det var endda godt, at det ikke blev værre. (B. Stift).
  5) gjælde, betyde. Det segjer ikkje stort. (Lidet brugl.). Tildeels om Tal og Bogstaver, f. Ex. 100 segjer Hundrad. R, O, segjer Ro.
  6) give en Lyd, som ligner et Ord; f. Ex. Hurr, segjer Rokken. Jam, segjer Katten, o.s.v. – Ellers i mange forskjellige Talemaader; saasom: D’er inkje aa segja utav, ↄ: intet som er værdt at nævne. D’er ikkje betre til aa segja: det staar ikke bedre til; det maa desværre tilstaaes. D’er snart aa segja verre: det er næsten værre. (Berg. Stift). Du segjer nokot, omtr. som: ja, maaskee det (ved en Yttring, som giver en uventet Forklaring, eller viser en ny Udvei). Du segjer meg av det, omtr. som: hvad fortæller du mig! (Et Udbrud af stor Forundring el. Bevægelse). “Du seie me ‘ta di!” Sdm. Ja seg det daa: ja det kan man vel sige! Ogsaa “ja seg” el. “ja sei daa”, Nordl. – Segja fraa: sige til, varsle, gjøre opmærksom paa noget; f. Ex. seg fraa, naar du treng meir. Segja fyre: foresige; foreskrive, lære. Segja til: sige til, varsle. Segja utav (seia ‘ta’): tale om; fortælle, aabenbare. Segja ved nokon: sige til En. Hedder paa mange Steder “segja med”, f. Ex. Eg skal segja det med honom (ↄ: til ham).