Sann, f. i Forbind. “mi Sann”, omtrnt som: min Tro (et Forsikkrings Udtryk), f. Ex. han skal, mi Sann, faa det. B. Stift. (Sv. Dial. min sann). Nogle Steder blot “Sann”, f. Ex. ja Sann; el. nei Sann. Rbg. (Aaserall og fl.). Maaskee at opfatte som “i Sann” (i Sandhed); jf. G.N. sannr, m. Sandhed. Ellers høres ogsaa Formen sant (ja sant; nei sant).