Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Sand, m.
      1) Sand, smaakornet Steengruus. G.N. sandr.
      2) en Sandbanke; ogsaa en sandig Strandbred. I dette Tilfælde med Fleertal; f. Ex. ned paa Sandarne. – Gaardsnavnet Sande er en gammel Dativform.