Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Ryl, m.
      1) en lang Forhøining, Rygning, Bugle. Ryf. Ogsaa udtalt Rydl (yy). Jf. rylad og Rjøl.
      2) et Slags Skurv el. Udvæxt i Huden, især paa Heste (omtrent som Fleir). Ork. Afvig. Ryel, Tydalen; Ryll, Opdal. Fra en ældre Tid findes ogsaa Rylla og Røddel nævnt som en Sygdom. (Evensens Samlinger 4, p. 31, 36). Maaskee et gammelt Rydel.