Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    rydja (y’), v.a. (ryd, rudde, rudt), at rydde. Inf. kun tildeels tydeligt: rydja (Hard.), rydje (Sdm.); ellers: ryggja, rya, ry, rø. Præs. ryd’e (y’), ry, rør. Imperf. i de nordlige Egne: rydde, rødde. G.N. rydja (ruddi), Sv. rödja (røjde); Nt. rüden, T. roden. – Særlig Betydning:
      1) oprydde, rense for Træer og Buske. Rydja Mark: forberede et Jordstykke til Dyrkning ved at bortskaffe Skov, Krat, Rødder osv. Ligesaa: rydja ein Gard, ein Plass, o.s.v. Jf. Rudning og Rud.
      2) rense Engen til Sommeren, afrage Løv, Kviste og deslige, for at Græsset kan voxe frit. Sdm. og fl. Andre St. reinska, trysja.
      3) rømme op, gjøre ryddelig. Rydja Romet sitt: gjøre sit Rum frit, bortfeie alt hvad der kommer i Veien. Han rudde Huset: han drev alle sine Modstandere paa Døren.
      4) jævne, tilhugge. Rydja Timber: tilhugge Tømmerstokke, saa at de blive flade paa Siderne (= telgja, tolga, skanta).
      5) bortrydde, bringe af Veien. Rydja Kvisterne av: hugge Kvisterne af et Træ. Rydja ut: udrydde. Rydja upp: oprive. – Endelig bruges rydja ogsaa for “røda”, ↄ: snakke, prate; saaledes “rydje”, Sdm. og “røa” (rudde), Hall.