Reit, f.
  1) Fure i en Ager, saasom efter Hypning. Sogn. Ogsaa et Spor el. Mærke i Jorden, f. Ex. til Boldspil. Gbr. Egentl. en Ridse (Vreit); s. rita.
  2) Stribe, Streg, Linie; saasom paa Tøi eller Klæder. Siredal, Rbg. Tel. ogsaa i Nordl. I Tel. med Fleertal “Reit’ar”, altsaa Reit’er (Reitr). Hertil Haarreit; jf. Reik og Raak.
  3) en Rad, Række, f. Ex. af afvæltede Læs. Sfj. I Nhl. Reit, m. (?), om en Rad af Neg paa en Ager. Jf. reita.