Odel, m. Odel, Arvegods; Jord-Eiendom med fuld Besiddelsesret for Eieren og Forkjøbsret for hans Arvinger. Overalt med tydeligt “d” og tildeels i en ældre Form Odal. (Hard. Voss). G.N. ódal, n. (Ang. edel; Ght. uodal: Stamgods, Fædrenejord). Han fekk det til Odel og Eiga: til ubestridelig Eiendom.