Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Mus (uu), f. (Fl. Myser),
      1) Muus (Dyr). Fleertal alm. med Omlyd: Mys’er (Mys’ar, Mys’e, Mys). G.N. mús, pl. mýss.
      2) Muskel. I Forbind. Lidmus (Livmus).
      3) cunnus. (Ogsaa Svensk). – I Sammensætning ofte med “a”, egentl. ar, for Ex. Musabite (i’), m. en meget liden Portion af Mad; en Bid for en Muus. B. Stift.