Mein, n. Meen, Skade; Legemsfeil. G.N. mein.
  2) Hinder, Fortræd, Uleilighed.
  3) Hager i Laas og Nøgler. Nordl. (?). Isl. mein. – Standa til Meins: staae i Veien, være til Hinder. Gjera til Meins: gjøre t il Trods; gjøre netop det, som man veed, at En synes ilde om. B. Stift og fl. (Andre St. gjera paa Traass). – I Sammensætn. bruges Mein ofte i en forstærkende Betydning (ligesom Naud, Nid og Skam), see meinbaag, meinhard, meinstira.