Maa-faa, i Forbind. i Maafaa, og: til Maafaa, ↄ: forgjæves, uden Nytte. Nordland, Trondh. Berg. Hall. og fl. Ogsaa: paa Maafaa, ↄ: paa det uvisse, paa Slump. Østl. Det sidste passer til Sv. måfå, og er formodentlig den oprindelige Brug, nemlig som “maa faa”: hvad man maaskee kan faae, altsaa noget uvist. – Hertil Maafaaferd (-fær), f. el. Maafaa-reis, f. en forgjæves Reise. Maafaastræv, n. unyttig Anstrengelse. Maafaasvall, n. unyttig Snak. Maafaa-ting, n. En som kun gjør Fortræd eller Forvirring. (Ligesaa: Maafaakrøter, Maafaamenneskja). Maafaa-tre, n. et udueligt Emne eller Redskab. Maafaa-tru, f. falsk Tro. Maafaaverk, n. unyttigt Arbeide.