Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    løgleg, adj. løierlig, latterlig; ogsaa: besynderlig. Alm. søndenfjelds. Afvig. løgjuleg, løgjeleg, Tel., løileg. Gbr. Helg., lølli, Smaal. (Jf. læleg). G.N. hlœgilegr. (Bekvemmere Form end løgjen).