Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Lyse, n.
      1) Lys, Dagslys (= Ljos). Vald. Buskr. Koma heim i Lyse: komme hjem med Dagen.
      2) Opklaring, Lettelse i Skyerne. I Ork. “Lyseæling”, m. en Stund med Opholdsveir.
      3) Lysglimt, stærk Lysning; saaledes især: Nordlys. B. Stift, Nordl. og flere. Ellers kaldet Vederlyse (Veerlyse), Vindlyse, Nordlyse. Jf. Ljoske.
      4) Tran, Fedt af Fiskelever. (Egentlig Belysningsstof, paa Grund af Tranens Brug til Lampeolie). Alm. vest og nord i Landet. G.N. lýsi. – Hertil Lysebrenning, f. Trankogning. Lysedragse, m. Tranbærme. Ndm. (S. ellers Gragse, Grugg, Korg). Lyseflekk, m. Plet af Tran. Lysekola (o’), f. en Portion Tran, som kan fylde en Lampe. Lysekopp, m. Trankumme. lyselaus, adj. blottet for Lampetran. Lyseløysa, f. Tranmangel. Lysesmak, m. Transmag. Lysetunna, f. Trantønde.