Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Leder (e’), n. Læder, barket Hud. Sædvanlig forkortet: Ler (Leer), mest alm., Lær, Østl., Leir, Sæt., Led (e’), Nfj. Sdm. og , Tel. Hall. Egentlig Ledr (Led’er). G.N. ledr. (Ang. leder; Eng. leather). Hertil Lederholva (Leholva), f. en halv Hud. Ledermole (o’), m. et Stykke Læder. Lederskreppa, f. Læderskræppe, og fl.