Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    kvia, v.a. (ar),
      1) drive Kreature ind paa en Fold. Afvig. kvea, Vald. Om selve Dyrene siges kvia seg: samle sig i Folden. G.N. kvía: indeslutte.
      2) gjødsle, opgjøde en Eng (egentlig ved Inddrivning af Kreature). Jæd. (oftest med Imperf. kvidde). Jf. Kvievatn og Kvisla. – Particip kviad:
         a) samlet i en Fold.
         b) opgjødet, dyrket. (Oftest kvidd, kvitt).