kvi, adv. hvi, hvorfor. G.N. hví. Egentlig et gammelt Dativ af kvat (kva), ligesom “di” (ↄ: derfor) af det (dat). – Kvi fyre: hvorfor, af hvilken Grund. (B. Stift). Hedder ogsaa: kvat fyre (kvafyre). Kvi so: hvorfor saaledes, hvorfor det? – En afvigende Form “ki” (med haardt
     k) bruges paa enkelte Steder.