Korlægje (o’), n. Sengeleie; det at En holder sig inde og ligger meget, saasom af Alderdomssvaghed. Hard. Hall. I Vald. Korlæger. “Liggje Kørlæger”: holde sig mest ved Sengen. I Sogn Korlega (e’), f. om en lang Liggen af Svaghed eller ogsaa af Dovenskab. I Smaal. som adv. korlægjes (korleies), i Forbind. “ligge korleies”. Jf. korlegen.