knota, v.a. og n. (ar),
  1) pynte, smykke, pryde. Hard. Hall. Især om at smykke med Figurer, gjøre Udskjæringer i Træ og deslige. Hall. (Andre St. krota, kreta).
  2) pynte sit Sprog, tale ziirligt, bruge fremmede Ord eller Former. Mere alm. i de sydlige Egne (Tel. Smaal. Gbr.). Afvigende knauta, Solør. Jf. hoska, braska.
  3) klage, knurre, yttre Misfornøielse. Nordre Berg. Trondh. (Sv. knota). Afvig. knauta, Ork., knutra (u’), Solør.