klekka, v.n. (klekk, klakk, klokket),
  1) glippe, slaae Klik; s. klikka. (Vel egentlig en Betegnelse af Lyden).
  2) rystes, gyse osv. s. kløkka.
  3) forslaae, blive nok. Det klekk ikkje aat honom, el. Det klekk honom inkje. (Ofte med Imperf. klokk). Berg. Nordl. og flere. Andre Steder “kletta” i samme Betydning. Formodentlig er det to forskjellige Ord, som her støde sammen; det sidste falder sammen med det tydske klecken.