Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Jol (oo), f. Juul, Julehøitid; nærmest om den sidste Uge af December, men ogsaa i en mere omfattende Betydning om Tiden fra Juleaften (24 Dec.) til 13de Januar (Tjugandedag). Brugt i to Former: Jol, Rbg. Tel. Søndre Berg. Hall. Vald., og Jul (uu) i de nordlige og østlige Egne. G.N. jól, n. pl. Sv. jul; Eng. Dial. yule. (Jf. Ang. geola, m. Midvintermaaned). – Til Jola (te Jole): til Juul. (G.N. til jóla). Halda Jol: helligholde Julen. Drikka Jol: holde Julegjæstebud. Bera ut Joli (Jul’a): gaae af Huset uden at have faaet Julebeværtning (nemlig Mad og Øl). B. Stift.