Hus (uu), n.
  1) Huus, Bygning til Opholdssted eller Gjemmested. G.N. hús.
  2) Hylster, Gjemme, Foderal. Brillehus, Naalehus, Navarhus; Sandhus, Blekkhus. Jf. ogsaa Snigelhus, Makkhus.
  3) Huusrum, Herberge; Natteleie. Bidja um Hus: forlange Herberge.
  4) Huusholdning. Halda Hus: besørge Huusholdningen. Ligesaa: styra Hus, standa fyre Huset.
  5) Familie. Eit stort Hus til aa halda. – Talemaader. Det stend Hus i Hus: Husene staae tæt ved hinanden (Væg i Væg). Hava i Huse: have sit Hø og Korn indbjerget. (G. Dativ). Det gjekk Mann av Huse: de gik ud alle tilhobe, hver Mand af Huset. Det høyrer ikkje Husom til, om noget upassende, urimeligt. (Husaa, Sdm.). Husens Folk: Familien, Husets egne Folk. Trondh. (G.N. hússins). Koma til Husa, el. til Husanne, ↄ: til Gaarden, til Huus. B. Stift. (G.N. til húsanna). Ligesaa: Husanne millom, ↄ: imellem Husene. Heraf hysa, innhyses, uthyses.