Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Hest, m. Hest; deels som Navn paa Dyrearten (jf. Øyk); deels kun om Handyret (Hingst), modsat Merr. G.N. hestr; jf. Ang. hengest, og Ght. hengist (som synes at være et sammensat Ord). I Genitivstilling om noget som er usædvanlig stort, f. Ex. ei Hesta (el. Heste) Magt; eit Hesta Verk.