Herding, f.
  1) Hærdelse. Afvig. Høring, Rbg. Tel.
  2) Udholdelse, Vedbliven (s. herda).
  3) en haard Prøve, et Tilfæde da det rigtig gjælder om Styrke. D’er uvisst um det vil halda, naar det kjem i Herdingi. (“I Hæringa”, Østl. “I Hæringjaa”, Ryf.). Ogsaa en stærk Anstrengelse, Strabads, Besværlighed. Nordl. “Dæ gjekk paa Hæringa”: det gik haardt til.