helder (heldr), adv.
  1) hellere, med større Lyst. Afvig. helda, heldan (Gbr. Vald.), heller, held’e, held, hell. G.N. heldr, af en Rod “hald”, som viser sig i Goth. haldis og Ght. halt.
  2) før, snarere; med mere Grund. D’er helder for stort en for litet. Det kann du helder segja.
  3) noget, i noget Grad, temmelig. Det vardt helder seint. Nhl. Sæt. og fl.
  4) i Forbind. ikkje helder: ikke mere, ligesaalidet. Ikkje saag eg det, og ikkje han helder.
  5) med Adj. eller Adv. efter en Negtelse: alligevel, endda. Det var ikkje so langt helder. Det gjekk ikkje so illa helder. – Desuden forekommer helder (held, hell) ogsaa som conj. i Stedet for elder (eller), f. Ex. “Korkje den eine hell den andre”. Ligesaa for en (end), f. Ex. “Dæ va’ meir hell ein Gong”. Egentlig for “helder en” (G.N. heldr en).