Hegg, m. (Fl. Heggjer), Hæg; Hæggetræ (Prunus Padus). G.N. heggr; Sv. hägg. I Sammensætn. sædvanlig Heggje; saaledes Heggjeblom, m. Hæggeblomster. (Nogle Steder Heggjerosa og Heggjevise). Heggjebær, n. Hæggebær. Heggjelauv, n. Hæggeløv. Heggjesmak, m. den særegne Smag i Hæggens Bark eller Løv.